Hvad er en tantra behandling?

Tantra behanding hos Tantralala
Tantra behanding hos Tantralala

 

 

 

Der er forskel på en tantra-massage og en tantra behandling.
Jeg udfører tantra behandlinger.
Den største forskel er nok, at en tantra-massage udføres for at give nydelse. Det føles dejligt og rart i kroppen, og kan give ro og afspænding (og ind i mellem også sexuel stimulans).
En tantra behandling er et mere kropsterapeutisk værktøj. Det kan sagtens ske at klienten oplever nydelse undervejs, men nydelsen er ikke målet i sig selv. Vi arbejder ikke hen i mod et bestemt mål, men ud fra klientens intention med behandlingen.

 

I min tantra behandling inkluderes hele mennesket. Jeg møder alle mennesker med respekt og hjertelighed som det første.

 

I selve tantra behandlingen er kønnet inkluderet som en helt naturlig del af kroppen, dvs kønnet har ikke særstatus under den kropslige behandling, men inkluderes på lige fod med alle andre kropsdele.

 

Nogle af os har, af mange forskellige grunde, lukket ned for kontakten til vores køn. Det bliver gemt væk i alle sammenhænge, og kun pakket frem, når vi er sammen med en sex-partner.

 

Mange oplever, at når de begynder at åbne op for den sexuelle energi i andre sammenhænge, end sammen med en sex-partner, så åbner det også op for andre områder i deres liv, der før føltes lukkede, fastfrosne og nærmest døde.

 

Det er noget at det tantra behandlingen kan hjælpe med: At åbne op og vække liv i fastlåste og nærmest følelsesløse områder af vores krop eller dele af vores liv, som vi slet ikke kender til eller ikke er vant til at kigge på.

 

Vi kan opleve at få mere overskud, glæde og lyst ind i vores liv.

 

Hvis du genkender en eller flere af de følgende ting, kan en tantra behandling være noget for dig:

 

  • Du vil gerne mærke dig selv bedre og blive mere sensitiv

 

  • Du vil leve et autentisk liv, med mere frihed, glæde og kraft

 

  • Du vil ikke længere lade dig nøjes, og er villig til at ændre det du ikke er tilfreds med i dit liv

 

  • Du vil gerne øve dig i at mærke hvad du virkelig har brug for, og give udtryk for det

 

  • Du er nysgerrig på, at åbne op for din egen sexuelle energi i et tryg rum uden nogen form for præstation eller forventning

 

  • Du vil gerne øve dig at i at mærke dine egne grænser uden at lade dem overskride, og give udtryk for dem i et trygt og kærligt rum

 

  • Du har fysiske spændinger i kroppen, eller underlivet, og vil have løsnet op for dem

 

  • Du har (som mand) rejsningsproblemer eller oplever for tidlig sædafgang, og vil gerne ændre på dette

 

 

  • Du er nysgerrig på spiritualitet og tænker at tantra kan være en vej for dig, til at åbne dig mere for det åndelige

 

  • Du vil gerne mærke din sexuelle energi som en uendelig kilde til kreativitet og livskraft. Mærke at det er meget mere end bare liderlighed.

 

Hvordan foregår det rent praktisk?

 

En tantra behandling hos mig vil altid indledes med en samtale, hvor jeg vil spørge ind til din intention med at få en tantra behandling. Der er sat god tid af til samtalen (især første gang du kommer hos mig), så jeg kan høre om din situation, dine forventninger, din erfaring med at arbejde med krop, følelser, sanselighed osv. Udfra samtalen vil jeg skræddersy en behandling, der bedst muligt imødekommer dine behov og ønsker.

 

Tantra behandlingen foregår på en briks, og jeg vil altid være påklædt (læs også de etiske regler jeg følger her ). Du vælger selv hvor afklædt du vil være under tantra behandlingen. Det kan skifte flere gange undervejs, om du vil være nøgen eller have tøj på.

 

Det er vigtigt for mig at du hele vejen igennem, føler dig mødt og føler at dine grænser bliver respekteret.

 

Der kan indgå mange forskellige former for berøring, forskellige sansepåvirkninger, åndedrætsøvelser, og tantra behandlingen kan være stille eller mere dynamisk.

 

Alle sessioner slutter med en afrundende samtale.

Tantra behandling i Sorø

Læs om Tantra Behandlinger igennem en kvindelig journalists øjne hos ALT.

Luk menuen